Begær

Begær er årsagen til, at du kan læse dette. Uden begær var jeg ikke. Uden begær var verden ikke (hvis du ikke begærede verden dvs. følte trang til at projicere dine "tanker" ud på dét, dine sanser fortalte dig, var der ingen verden (for dig).
Med andre ord: det er din verden, men du skal ville den, begære den, betragte den som en elsker/elskerinde. Omgangen med verden er en kærlighedsaffære.

I kristendommen såvel som buddhismen er begæret åndens fjende og frister. Begæret lokker ånden til at have omgang med materien, til at aktualisere sig. Det er en kreativ proces; du åbner dine øjne, sér, og verden er (sagt meget firkantet).

I Satanismen er begæret brændstoffet, der holder maskineriet i gang. Man kunne sige, at for den enkelte er begæret at ligne med hans/hendes skæbne eller formål.
Dette set i modsætning til lyst, der frarøvet begæret blot er en søgen mod umiddelbar behovstilfredsstillelse uden formål (eller skæbne) for øje.

Her er ikke kun tale om Kirkens fjende nr.1: det kødelige begær/
liderligheden, men lige så meget om begæret efter viden, magt og kærlighed. Eller sagt med andre ord:
kernen i betydningen af dette websteds titel: Den Indre Flamme.

Darkprince 1999

[ tilbage ]