Kærlighed eller Næste(n)kærlighed?

Selvom de fleste nok er af den opfattelse, at Satanisme har alt andet end med kærlighed at gøre, er det min faste overbevisning, at netop kærlighed er det centrale element i Satanismen. Kærlighed til verden, livet og de(n), man elsker.

Forvirringen skyldes nok i høj grad det jødisk/kristne bud:"Du skal elske din næste, som du elsker dig selv".
En erklæret Satanists handlinger vil meget vel afstikke herfra. Ikke sådan forstået at en Satanist ikke er i stand til at elske, snarere at en Satanist's kærlighed er så dybtfølt og målrettet, at den ikke kan spredes ud til at favne alt og alle med deraf følgende inflation af fænomenet som resultat. Endvidere er en Satanist nok at betragte som levendegørelsen af antitesen til Janteloven: Satanisten elsker/tror på sig selv. Det er dette fundament, der gør ham/hende istand til at ofre alt for sin(e) elskedes skyld; at elske så meget at døden er et velkomment offer på kærlighedens alter; at være villig/istand til at ihjelslå for kærlighedens skyld; kun at underlægge sig denne ene autoritet: Kærligheden. Dét er kærlighed, alt andet er bare omgangsform og konvention - et lidenskabsløst sjæledrab!

Man elsker enten/eller ikke mere eller mindre!
Hvordan måle smerte:
et søm i fingeren eller et knust hjerte?
Hvilket heles hurtigst? Ville en tilsvarende kærlighed gøre sig gældende, hvis den blev formidlet via en vandspreder?
Nej, vel? Need I say more?!!

Darkprince 1999

[ tilbage ]