Den Indre Flamme og Lovgivningen
Alle
"civiliserede" samfund har en lovgivning.
Denne lovgivning er primært til for at sikre disse
samfunds fortsatte eksistens mod indefra kommende anslag
mod stabilitet. Sekundært for at sikre disse samfunds
borgere mod overgreb fra h.h.v. hinanden og samfundet. De
fleste love havde engang et religiøst fundament, som
siden er gået i glemmebogen, således at lovene i dag
primært tjener som socialt regulerende/styrende faktorer.
Endvidere har mange af disse love efterhånden udviklet
en "egen eksistens", hvilket kan føre til at
mange (med rette) føler sig fremmedgjorte i forhold til
lovgivningen. Lovene (eller Loven) er blevet noget, man skal
overholde, da man ellers handler
ulovligt og således kan blive straffet for dette (af
Samfundet).
Engang var menneskets forhold til loven i høj grad
menneskets forhold dels til sin(e) gud(er) dels til sine
medmennesker - altså noget personligt. Det kan ikke just
siges at være tilfældet i dag.
Det kan synes pudsigt, at kristendommen, som vores kultur
- eller mangel på samme - bygger på (herunder også
lovgivningen), engang var eksponent for et opgør med et
samfund, hvor man efterlevede loven for
lovens skyld (jvf. Jesu brud på
sabbatten). En situation, der til dels kan minde om vor egen. Det burde ikke undre, at det kan falde nogle svært
at forholde sig til loven, når det samfund, der har den
lovgivende, udøvende og dømmende magt, gang på gang
overtræder eller tilsidesætter de selvsamme love, som
det byder sine borgere at overholde.
Personlig går jeg ind for, at den enkelte vurderer
rimeligheden i, hvilke love han/hun bør overholde eller
ej. Dette forstået sådan, at der bør være en mening i
at overholde loven, ellers fuck it!
Man skal naturligvis gøre sig klart, at alle handlinger
har en konsekvens, og
kan man leve med det, er det bare fint.
Jeg mener f.eks., at det i nogle situationer er ganske
rimeligt (endda anbefalelsesværdigt) at slå et andet
menneske ihjel. Jeg tænker hér på situationer, hvor
ens kære eller een selv bliver truet på liv og lemmer
eller udsat for diverse overgreb. Her anser jeg drab på
eller lemlæstelse af udådsudøveren som en ganske
naturlig og rimelig reaktionsmåde. Dette skal ikke
forstås som et forsvar for vold og
drab i almindelighed, kun i
forhold til de førnævnte omstændig
heder! Til gengæld ville jeg forholde
mig ganske uforstående overfor eventuelle af samfundet
foranstaltede repressalier, hvis jeg handlede som ovenfor
beskrevet. For mig handler det om at forholde sig personligt
til verden, derfor vil alle
overgreb på mig og mine også være et personligt
anliggende mellem undertegnede og den eller de personer,
der udøver disse overgreb. Hævnen er min, ikke
samfundets!
Jeg kan heller ikke - i forskellige kontroverser med
"systemet" acceptere udsagnet "sådan er
reglerne, det kan jeg ikke gøre for". Gu' kan
vedkommende da det. Mennesket er et frit tænkende væsen,
der har muligheden for at vælge - enten til eller fra -
ganske vist ikke uden konsekvenser, men muligheden har
man. Det kan ikke nytte noget at skubbe ansvaret fra sig
under henvisning til, at man handlede efter ordrer "oppefra"
(som nazisterne under Nürnbergprocessen), så kommer det
til at minde alt for meget om Kafkas "Processen"
- den totale fremmedgørelse overfor et fuldstændig
upersonligt samfundssystem.
Jamen den tankegang ville jo føre til kaos, om den blev
realiseret. Måske, men det er nok et tegn på, at vores
samfund ikke just er noget at råbe hurra for, hvis det
ikke tåler en kritisk revision. Et tegn på, at det måske
var værd at overveje at starte forfra - denne gang uden
en kristen overbygning.
Jeg tror på kærligheden og livet. Det er mine
autoriteter. Er der sammenfald mellem dem og
lovgivningen, er det fint. Hvis ikke? Tja, surt show for
lovgivningen og måske for mig selv, men aldrig
for min samvittighed og nattesøvn!
Man kunne også bruge en fortærsket popfloskel: "det
handler om at turde tage ansvaret for sit eget liv".
Skulle dette have sat noget i gang hos læseren, har det
ikke været forgæves. Husk at nære og værne om Den
Indre Flamme!
Darkprince
1999
[ tilbage ]
© 1999 René Strunch(Darkprince) & Society of The Fire Within.
|
|