Den Indre Flamme og Lovgivningen

Alle "civiliserede" samfund har en lovgivning.
Denne lovgivning er primært til for at sikre disse samfunds fortsatte eksistens mod indefra kommende anslag mod stabilitet. Sekundært for at sikre disse samfunds borgere mod overgreb fra h.h.v. hinanden og samfundet. De fleste love havde engang et religiøst fundament, som siden er gået i glemmebogen, således at lovene i dag primært tjener som socialt regulerende/styrende faktorer. Endvidere har mange af disse love efterhånden udviklet en "egen eksistens", hvilket kan føre til at mange (med rette) føler sig fremmedgjorte i forhold til lovgivningen. Lovene (eller Loven) er blevet noget, man
skal overholde, da man ellers handler ulovligt og således kan blive straffet for dette (af Samfundet).
Engang var menneskets forhold til loven i høj grad menneskets forhold dels til sin(e) gud(er) dels til sine medmennesker - altså noget personligt. Det kan ikke just siges at være tilfældet i dag.
Det kan synes pudsigt, at kristendommen, som vores kultur - eller mangel på samme - bygger på (herunder også lovgivningen), engang var eksponent for et opgør med et samfund, hvor man efterlevede loven
for lovens skyld (jvf. Jesu brud på sabbatten). En situation, der til dels kan minde om vor egen. Det burde ikke undre, at det kan falde nogle svært at forholde sig til loven, når det samfund, der har den lovgivende, udøvende og dømmende magt, gang på gang overtræder eller tilsidesætter de selvsamme love, som det byder sine borgere at overholde.
Personlig går jeg ind for, at den enkelte vurderer rimeligheden i, hvilke love han/hun bør overholde eller ej. Dette forstået sådan, at der bør være en mening i at overholde loven, ellers
fuck it! Man skal naturligvis gøre sig klart, at alle handlinger har en konsekvens, og
kan man leve med det, er det bare fint.
Jeg mener f.eks., at det i nogle situationer er ganske rimeligt (endda anbefalelsesværdigt) at slå et andet
menneske ihjel. Jeg tænker hér på situationer, hvor ens kære eller een selv bliver truet på liv og lemmer eller udsat for diverse overgreb. Her anser jeg drab på eller lemlæstelse af udådsudøveren som en ganske naturlig og rimelig reaktionsmåde. Dette skal
ikke forstås som et forsvar for vold og drab i almindelighed, kun i forhold til de førnævnte omstændig
heder! Til gengæld ville jeg forholde
mig ganske uforstående overfor eventuelle af samfundet foranstaltede repressalier, hvis jeg handlede som ovenfor beskrevet. For mig handler det om at forholde sig
personligt til verden, derfor vil alle overgreb på mig og mine også være et personligt anliggende mellem undertegnede og den eller de personer, der udøver disse overgreb. Hævnen er min, ikke samfundets!
Jeg kan heller ikke - i forskellige kontroverser med "systemet" acceptere udsagnet "sådan er reglerne, det kan jeg ikke gøre for". Gu' kan vedkommende da det. Mennesket er et frit tænkende væsen, der har muligheden for at vælge - enten til eller fra - ganske vist ikke uden konsekvenser, men muligheden har man. Det kan ikke nytte noget at skubbe ansvaret fra sig under henvisning til, at man handlede efter ordrer "oppefra" (som nazisterne under Nürnbergprocessen), så kommer det til at minde alt for meget om Kafkas "Processen" - den totale fremmedgørelse overfor et fuldstændig upersonligt samfundssystem.
Jamen den tankegang ville jo føre til kaos, om den blev realiseret. Måske, men det er nok et tegn på, at vores samfund ikke just er noget at råbe hurra for, hvis det ikke tåler en kritisk revision. Et tegn på, at det måske var værd at overveje at starte forfra - denne gang uden en kristen overbygning.
Jeg tror på kærligheden og livet. Det er mine autoriteter. Er der sammenfald mellem dem og lovgivningen, er det fint. Hvis ikke? Tja, surt show for lovgivningen og måske for mig selv, men
aldrig for min samvittighed og nattesøvn!
Man kunne også bruge en fortærsket popfloskel: "det handler om at turde tage ansvaret for sit eget liv".
Skulle dette have sat noget i gang hos læseren, har det ikke været forgæves. Husk at nære og værne om Den Indre Flamme!

Darkprince 1999

[ tilbage ]

© 1999 René Strunch(Darkprince) & Society of The Fire Within.